Foredrag: Produktionsdyr - Nu og da, på godt og ondt

Ved lektor i antropologi, Nathalia Brichet

 

Beskrivelse

Som en del af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt ’Cattle Crossroads’ på Københavns Universitet – den tidligere Kgl. Veterinær & Landbohøjskole – undersøger Nathalia Brichet muligheder for en bæredygtig husdyrproduktion med udgangspunkt i malkekvæg. Netop de store drivhusgas-emissioner, som produceres ved malkekvægs fordøjelse, er i disse år i fokus når Danmark skal finde måder at reducere vores CO2e-udledninger. Sammen med lovkrav til en øget biodiversitet rejser disse miljøudfordringer bl.a. de svære spørgsmål om hvordan og hvor mange malkekvæg vi skal og kan have fremover i Danmark. Disse svære spørgsmål undersøger hun gennem et indsamlings- og feltarbejde blandt husdyr, landmænd, forskere, myndigheder, dyrlæger og agronomer hvor fokus netop er på de svære samtaler og valg vi står midt i, hvis vi skal nå vores klima- og biodiversitetsmål samt sikre et sundt vandmiljø – og have malkekvæg. Denne forskning har blandt andet ført til udstillingen Produktionsdyr: et galleri for det muliges kunst – Københavns Universitet. Ved dette foredrag vil hun fortælle om sit arbejde og tankerne bag udstillingen hvor samtaler og synliggørelse af forskning i produktionsdyrs liv helt konkret har skabt et rum for svære samtaler og overvejelser om, hvilke produktionslandskaber vi kan få og ønsker at have i fremtiden.

Nathalia Brichet er lektor i antropologi ved Københavns Universitet og del af Cattle Crossroads - Researching Danish livestock production for the Future – University of Copenhagen (ku.dk). I samarbejde med kunstner Camilla Nørgård har hun lavet udstillingen Produktionsdyr: et galleri for det muliges kunst – Københavns Universitet hvorfra vi har lånt et lille antal genstande til ’Mælkeveje – koen i kunst og kultur’.

 

Pris

100 kr. / 30 % rabat for årskortholdere

 

Få rabat via medlemsportal
Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få rabat på dette arrangement. Rabatten fratrækkes ved kassen.
Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger. Klik her

Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.

 

Spisebillet
Caféen tilbyder aftenens ret efter arrangementet, som kan tilkøbes online her. Bordet er automatisk booket til Jer, når I køber spisebillet. 
Pris 160 kr. / 10% rabat til årskortholdere. Begrænset antal pladser.

Der er lukket for online bestilling ti denne aften, men kontakt cafeen direkte på telefon 49 14 10 17 og hør om mulighed for bordbestilling. 

 

 

Køb billetter