Beskrivelse
Foredrag ved kunsthistoriker og museumsinspektør ved Frederiksborg - Nationalhistorisk Museum, Lejla Mrgan.
I foyeren på Nivaagaards Malerisamling hænger det imposante værk ’Portræt af Frederikke Vilhelmine Hage med børn’, malet at Wilhelm Marstrand i 1850.
Portrættet viser Malerisamlingens stifters, Johannes Hages, mor og to søskende, Vilhelmine ”Ville” og Alfred. I baggrunden ses en hvid marmorbuste, udført af H.W. Bissen i 1848, op mod den pompejanskrøde væg.
Busten på portrættet skildrer den lille Hother, der var yngste barn i flokken, men døde som 1-årig. I museets faste samling findes også den egentlige buste af Hother, som Marstrand har malet efter i 1850.
I dette foredrag ved Lejla Mrgan skal det handle om Hother, den søn og lillebror, som familien Hage mistede; hvad var omstændighederne for bustens bestilling og udførsel? Var den baseret på andre portrætter af Hother eller måske en dødsmaske? Vi skal også se på busten som den er brugt og iscenesat netop i Marstrand-portrættet af familien.
Busten af den lille Hother Hage er ikke et særtilfælde - der findes fra samtiden flere eksempler på buster af afdøde børn, blandt andet udført af Bissens samtidige, Bertel Thorvaldsen. Men hvorfor har man overhovedet lavet disse buster af børn, der er gået bort? De har haft konkrete funktioner knyttet til sorg og til erindring, som Lejla Mrgan udfolder for os med eksempler fra netop Thorvaldsen m.fl.
Pris
100 kr. 10% til årskortholdere. Begrænset antal pladser.
Billet til arrangementet inkluderer entré til museet.
Få rabat via medlemsportal
Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få rabat på dette arrangement. Rabatten fratrækkes ved kassen.
Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger. Klik her
Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.
Spisebillet
Caféen tilbyder aftenens ret efter arrangementet. Ønsker I at spise efter foredraget i aften, bedes I rette henvendelse direkte til cafeen på telefon 53 85 10 17