Musikomvisning med Humlekvartetten

Beskrivelse

Vi kender de fine interiører fra den hollandske barok og den danske guldalder. De fortæller en masse om hverdagen dengang, men de er af gode grunde tavse i forhold til, hvilken musik der genlød i stuerne og i de kirkerum, som var en integreret del af hverdagslivet. Billederne er fra en tid før man kunne optage og gemme musik, så hvis man ville have noget at lytte til, måtte man selv spille eller synge – og det gjorde især det bedre borgerskab i stor stil.

Tag med på en særlig omvisning, hvor vi sætter toner til udstillingen ’Da hverdagen stjal billedet i Holland og Danmark’ og giver bud på, hvilke sange – både kirkelige og verdslige – der kan have klinget i maleriernes rum. 

Humlekvartetten består af fire sangglade venner, der synger sammen af ren og skær lyst. De har mange års erfaring fra klassiske kammerkor, og trækker på et stort repertoire fra tidlig musik til i dag. Renæssancens og barokkens musik har en stor plads i deres hjerter, men der er også masser af rum for den danske sangskat, nordisk musik, jive, swing og andet godt. Det er anden gang Humlekvartetten gæster Nivaagaards Malerisamling med en musikomvisning.

Sopran: Lotte Sangstad
Alt: Merete Sanderhoff
Tenor: Martin Nyeland
Bas: Hans Emborg Bünemann

Musikomvisningen er kurateret af Merete Sanderhoff, der er uddannet kunsthistoriker.

Varighed: ca. 45 minutter. Bemærk at arrangementet foregår stående. 

 

Pris
100 kr. 50% til årskortholdere. Begrænset antal pladser.
Billet til arrangementet inkluderer entré til museet. 

 

Venteliste: Arrangementet er udsolgt. Ønsker du at komme på venteliste, skriv til ae@nivaagaard.dk med navn og telefonnummer.

 

Få rabat via medlemsportal
Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få rabat på dette arrangement. Rabatten fratrækkes ved kassen.
Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger. Klik her

Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.

 

 

Køb billetter