Talk: Genremaleriets historie

Beskrivelse

Den aktuelle særudstilling ’Da hverdagen stjal billedet i Holland og Danmark’ fokuserer specifikt på det man kalder genremaleri. Det vil sige hverdagslige skildringer af anonyme menneskers liv. Skildringerne er ofte anekdotiske og nogle gange har de endda en moralsk pointe gemt i sig. Museumsinspektør på Nivaagaards Malerisamling og kurator på særudstillingen ’Da hverdagen stjal billedet i Holland og Danmark’, Signe Havsteen bliver denne aften gjort selskab af Charlotte Christensen til en samtale om genremaleriets historie i Danmark. Her vil de selvfølgelig se nærmere på udvalgte værker i udstillingen. Charlotte Christensen er mag. art i kunsthistorie med specialeområderne dansk kunst og teaterhistorie i det 17. -20. århundrede. Hun er tidligere museumsinspektør på Aarhus Kunstmuseum og senere direktør for Kunstforeningen Gl. Strand samt tidligere anmelder og kulturkritiker ved Dagbladet Information.

 

Pris

100 kr. / 50% for årskortholdere.

Billet til arrangementet inkluderer entré til museet. 

 

Få rabat via medlemsportal
Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få rabat på dette arrangement. Rabatten fratrækkes ved kassen.
Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger. Klik her

Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.

Caféen tilbyder aftenens ret efter arrangementet. Ønsker I at reservere bord til i aften, bedes I rette henvendelse til cafeen direkte på telefon 53 85 10 17. 
Pris 160 kr. 10% til årskortholdere. Begrænset antal pladser.

 

 

 

Køb billetter