Litteratur på museet: Annette Rosenvold Hvidt om 'Imago'

Bogen Imago af kunsthistoriker Annette Rosenvold Hvidt er en forførende anderledes kunstbog, der på poetisk vis fører læseren gennem en formidling af kunsthistorien, som ikke er set før: Den lader læseren tilbage med inspiration til en ny og umiddelbar måde at opleve kunst på.
Der altid er et sted i et billede, som ‘trigger’ dig – et sted, hvor billedet kontakter dig. Det kan være et gardin eller folderne i en kappe eller den måde, hvorpå en person sidder eller står. I stedet for at sætte sig ind i kunstnerens liv og værk eller læse om kunstperioder og kunstretninger kan man møde et kunstværk med åbne sanser og med sine egne oplevelser og erfaringer i bevidstheden eller underbevidstheden. Kunst er et bevægeligt stof og en del af vores liv, noget universelt. Gennem bogens 15 kapitler beskrives en række temaer, der foreslår måder at åbne billederne op på. 

I foredraget fortæller kunsthistoriker Annette Rosenvold Hvidt om arbejdet med bogen Imago. Det allermest spændende du overhovedet kan forestille dig venter lige rundt om hjørnet og dens sanselige og legende fletværk af kunstneriske udtryk: Billedkunst, film, skulptur, fotografi og poesi, der blander sig med personlige erindringsglimt og sansninger. Foredraget vil også zoome ind på maleriet Mareridt af Ditlev Blunck fra 1846, der indgår som et af bogens centrale værker og findes i museets samling. Er kunsten en direkte forlængelse af vores drømme?

Imago er nomineret til Montana Litteraturpris og har opnået topanmeldelser fra bl.a.:

Niels Frid-Nielsen i Kulturinformation: 
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ Hun skriver som en drøm, og man læser Imago som var det et langt, billedbåret digt. Kunsthistorikeren Annette Rosenvold Hvidt bruger sine sanser, associationer og viden til at digte videre på ikke bare traditionel billedkunst, men også film og fotokunst. Hendes læsninger af mange forskellige slags billeder i Imago er sanseligt søgende og nærmer sig et kunstnerisk udtryk i sig selv.

Helle Fagralid i Kristeligt Dagblad:
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ Jeg var en smule skeptisk, da jeg begyndte at bladre i den. Men jeg endte med at overgive mig fuldstændig. (...) Med de greb hjælper Rosenvold Hvidt læseren til at slippe idéen om at ville forstå og tolke kunsten ud fra bestemte parametre og derimod åbne sig for en mere intuitiv tilgang. Det leder hen til titlen "Imago", der betyder 'billede' på latin. 

Dagbladet Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen, der ved årsskiftet udnævnte bogen til Årets udgivelseJeg elsker den for at udvide råderummet for, hvordan en bog om kunst, om ægte kunstpassion, kan se ud. Det smitter.  

Annette Rosenvold Hvidt står sammen med Gertrud Oelsner også bag den vigtige udgivelse: Vilhelm Hammershøi – på sporet af det åbne billede.


Pris (inkl. entré til museet): 
150 kr. / 90 kr. for årskortholdere og ung/studerende u. 27 år 


Forlæng oplevelsen og spis i cafeen inden arrangementet

Efter arrangementet er det muligt at nyde aftenens ret - og eventuelt en lille dessert - i museets café. Vær opmærksom på, at det varme køkken lukker kl. 19.15. 
Ugens menukort for aftenens ret vil fremgå af hjemmesiden 3-4 uger før arrangementerne. Læs mere om cafeens menukort her: https://nivaagaard.dk/cafe/


Få rabat på arrangementet via medlemsportal

Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Eller ønsker du at købe et årskort, så du kan få rabat på dette og mange andre arrangementer? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få glæde af de mange fordele ved et årskort. Rabatten fratrækkes ved kassen. Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger: Klik her

Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.

Køb billetter

Tirsdag 14. april kl. 17-18