Denne aften fylder vi Søjlesalen til bristepunktet, når det over 30 persons store kvindekor, Vokalensemblet Vigdis, optræder med koncerten 'Til Gaia'. ‘Gaia’ er personificeringen af jorden i græsk mytologi, og med koncerten vil koret udforske relationen mellem mennesket og Gaia og hylde den jord, vi lever på og må værne om. En koncert, som stiller skarpt på dualiteten i menneskets forhold til natur og klode, og som musikalsk behandler tematikkerne om den romantiske forestilling om natur, og den natur vi er ved at miste og allerede har mistet.
Vokalensemblet har udover egne koncerter optrådt i anmelderroste teaterforestillinger. Sangerne er klassisk trænede med erfaring fra nogle af landets bedste kor såsom Camerata, DR Pigekoret, DUVE, Graabrødre Kammerkor, Lille Muko og Aarhus Pigekor. Vokalensemblet Vigdis er et kvindekor, der klangligt adskiller sig fra mange andre etablerede, ambitiøse amatørkor i landet.
Pris (inkl. entré til museet): 175 kr. / 140 kr. for årskortholdere og ung/studerende u. 27 år (20 %)
Forlæng oplevelsen og spis i cafeen inden arrangementet
Efter arrangementet er det muligt at nyde aftenens ret - og eventuelt en lille dessert - i museet café. Vær opmærksom på, at det varme køkken lukker kl. 19.15.
Ugens menukort for aftenens ret vil fremgå af hjemmesiden 3-4 uger før arrangementerne. Læs mere om cafeens menukort her: https://nivaagaard.dk/cafe/
Bemærk, da dette er et særarrangementet, tilbydes der ikke årskortrabat på spisebilletter.
Få rabat på arrangementet via medlemsportal
Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Eller ønsker du at købe et årskort, så du kan få rabat på dette og mange andre arrangementer? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få glæde af de mange fordele ved et årskort. Rabatten fratrækkes ved kassen. Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger: Klik her
Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.