Igen i år er vi heldige, at Malerisamlingen gæstes af Operaakademiet fra Det Kongelige Teater - morgendagens stjerner indenfor opera. Akkompagneret af en pianist vil sangerne synge arier fra de mest elskede italienske operaer, samt uddrag fra Mozarts Idomeneo, La Clemenza di Tito and Tryllefløjten. Glæd jer til en aften, hvor Søjlesalen fyldes med musik og sang.
Sangere:
Linnéa Andersson, soprano
Louise Engeseth, soprano
Berte Wiggers Lyneborg, mezzo
Albin Jansson, tenor
William Tarrach, baritone
Piano: Sofia Wilkman
Staging: Ebbe Knudsen
Operaakademiet er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, der i teatersæsonen 25/26 optrådte i Operaens foyer, på Gamle Scene (Kgs. Nytorv) og Nivaagaards Malerisamling.
Pris (inkl. entré): 175 kr. / 140 kr. for årskortholdere og ung/studerende under 27 år
Forlæng oplevelsen og spis i cafeen
Før arrangementet er det muligt at nyde aftenens ret - og eventuelt en lille dessert - i museets café. Vær opmærksom på, at det varme køkken lukker kl. 19.15.
Ugens menukort for aftenens ret vil fremgå af hjemmesiden 3-4 uger før arrangementerne. Læs mere om cafeens menukort her: https://nivaagaard.dk/cafe/
Få rabat på arrangementet via medlemsportal
Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Eller ønsker du at købe et årskort, så du kan få rabat på dette og mange andre arrangementer? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få glæde af de mange fordele ved et årskort. Rabatten fratrækkes ved kassen. Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger: Klik her
Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.