Håndarbejdskreds med Line Sander: Stilhed og sting

Kom til eksklusiv håndarbejdskreds med designeren Line Sander, der er kendt for sine quiltede jakker af genbrugstekstil. 

Inspireret af udstillingsaktuelle Janus la Cours evne til at indfange fordybelse og et tilbagevendende fokus, retter efterårets håndarbejdskreds opmærksomheden mod at reparere og bevare det nære – gennem nål, tråd og minder. Forskning i craft psychology viser, at denne form for håndens arbejde kan virke lige så afstressende og nærende som meditation. Sammen skaber vi et rum, hvor tiden kan strække sig ud, og hvor dét at tage vare på noget bliver en kilde til både glæde og ro.

Line Sander vil vejlede og guide i visible mending-teknikker, og der vil være sygrej, eksempler og inspiration fra bøger og ikke mindst lapper fra Lines egen gemmer. Det eneste, du skal medbringe, er et stykke tøj, uldsokker eller andet, du gerne vil reparere.

Alle, der gerne vil lære at reparere eller jer, der allerede kan det, er velkomne! Bemærk, arrangementet foregår i museets havefoyer. 

Pris pr. gang inkl. entré til museet: 160 kr. / 120 kr. for årskortholdere (25 %)

 

Få rabat på arrangementet via medlemsportal
Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få rabat på dette arrangement. Rabatten fratrækkes ved kassen. Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger: Klik her

Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.

 

Køb billetter