FREDENSBORG:DOX - 'Our Land'

Som noget helt nyt vil Malerisamlingen i 2026 være en del af FREDENSBORG:DOX, som er den lokale forgrening af den anerkendte dokumentarfilmsfestival CPH:DOX, der løber af stablen i København i samme periode. Over to aftener slukker vi for lyset, trækker lærredet ned og tænder for projektoren i den store søjlesal, så vi sammen kan få nyt perspektiv på den verden, vi lever i i dag, og se den aktuelle udstilling Skovens tid i et nyt lys. 

Our Land
Torsdag den 19. marts vender vi blikket mod verden for at give nye perspektiver til tematikkerne i særudstillingen Skovens tid: I denne folkelige film, der er lige så sympatisk, som den er ærkebritisk, brydes excentriske rigmænd og naturelskere om jorden. For har alle ret til at færdes frit i naturen? Hvis vi skæver mod vores nordiske nabolande finder vi ‘allemandsretten’. Ifølge den har alle ret til at færdes frit i naturen, uanset hvem der ejer jorden. Men sådan ser det ikke ligefrem ud i England. I en tid med et øget fokus på natur, økologi og sundhed er modbevægelsen Right to Roam opstået, og på fredelig (og kreativ) vis nægter de at blive hjemme og lade tingene stå til.

Dokumentaren introduceres og rammesættes af Clara Grunnet, som er undersøgende journalist hos Zetland med fokus på klima og natur, og som netop nu er i gang med et stort projekt: At købe et stykke landbrugsjord og lave det til ny dansk natur. Hvordan man går det - og hvilke spørgsmål og udfordringer, der rejses undervejs - dækkes i en ny stor podcastserie på Zetland, Clara køber jord.

Lyt eller læs den her.

Sprog: Engelsk 
Undertekster: Dansk

Pris (inkl. entré til museet): 130 kr. / 65 kr. med årskort og for ung/stud. under 27 år (50%)


Forlæng oplevelsen og spis i cafeen inden arrangementet

Efter arrangementet er det muligt at nyde aftenens ret - og eventuelt en lille dessert - i museet café. Vær opmærksom på, at det varme køkken lukker kl. 19.15. 
Ugens menukort for aftenens ret vil fremgå af hjemmesiden 3-4 uger før arrangementerne. Læs mere om cafeens menukort her: https://nivaagaard.dk/cafe/


Få rabat på arrangementet via medlemsportal
Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Eller ønsker du at købe et årskort, så du kan få rabat på dette og mange andre arrangementer? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få glæde af de mange fordele ved et årskort. Rabatten fratrækkes ved kassen. Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger: Klik her
Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.

Køb billetter

Torsdag 19. marts kl. 18-20