Gratis foredrag om nyt ræssoneret katalog

Gratis foredrag – præsentation af nyt samlingskatalog på udgivelsesdagen

Beskrivelse: 

I anledning af udgivelsen af kataloget 'Dutch and Flemish Painting af The Nivaagaard Collection' inviterer Nivaagaards Malerisamling til gratis foredrag ved forskerteamet, Jørgen Wadum og Angela Jager. 

Hør om tilblivelsen af det store katalog over hele museets hollandske og flamske samling – og om fem særlige highlights.

 

Om kataloget: Mesterværker af berømte hollandske og flamske malere – Pieter Brueghel II, Rembrandt, Jan Steen, Meindert Hobbema og Cornelis de Vos m.fl. – udgør en væsentlig del af museets faste samling. For første gang i over et århundrede er disse 57 værker blevet grundigt undersøgt, hvilket har resulteret i det rigt illustrerede samlingskatalog 'Dutch and Flemish Painting af The Nivaagaard Collection'. Heri præsenteres resultatet af en omfattende kunsthistorisk og teknisk forskning, der byder på nye tilskrivninger og forbindelser, reviderede dateringer og en dybere indsigt i maleriernes tilblivelse, bevaring og position indenfor hollandsk og flamsk kunsts bredere historie. Derudover giver to essays en dybdegående udforskning af Johannes Hages (1842-1923) passionerede erhvervelse af disse værker og deres bemærkelsesværdige bevaringshistorie. Den smukt designede publikation er således en uvurderlig fremtidig ressource for både specialister og kunstelskere.

 

Kataloget sælges fra denne dag i museets butik til 360 kr.

Særtilbud på udgivelsesdagen: 300 kr. / Særtilbud ved køb af samlingskatalog OG Heidi Lauras biografi om Johannes Hage: 500 kr.

 

Foredraget foregår på engelsk. 

 

Pris: Foredraget er gratis for årskortholdere, eller når entreen er betalt. Det er dog nødvendigt at reservere en billet til 0 kr. hvilket du kan gøre på siden her. 

Er man ikke årskortholder, reserverer man også gratis billetter og der betales almindelig entré på dagen. 

Reserver billetter