Tirsdag d. 21. november kl. 17
Beskrivelse
Året 2023 markerer 100-året for museets stifter, Johannes Hages, død. Kort før sin død, oprettede han Fonden Den Hageske Stiftelse, hvor det blev bestemt, at fondens formål skulle være, at ’yde mindre bemidlede personer, der er hjemmehørende i Kongeriget Danmark, hjælp til at søge helbredelse eller lindring for nervesygdomme’. Fonden Den Hageske Stiftelse er stadig den dag i dag, 100 år senere, aktiv i arbejdet med at yde hjælp til helbredelse eller lindring for psykiske lidelser.
I anledningen af jubilæet ser vi med dette foredrag ved psykiater og overlæge, Anne Lindhardt, tilbage på psykiatrien som den så ud på Johannes Hages tid og i årene efter.
Anne Lindhardt er mangeårig psykiater og hun er forhenværende klinikchef på Rigshospitalets Psykiatriske Klinik. Fra 2011 til 2019 var hun forperson for Psykiatrifonden og hun har siden 2015 siddet i bestyrelsen for Fonden den Hageske Stiftelse som lægefagligt medlem. Anne Lindhardt har aktuelt en privat praksis og hun er konsulent i Oasis behandlingscenter for flygtninge og indvandrere med svær PTSD.
Pris
100 kr. 30% til årskortholdere. Begrænset antal pladser.
Billet til et arrangementet inkluderer entré til museet.
Få rabat via medlemsportal
Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få rabat på dette arrangement. Rabatten fratrækkes ved kassen.
Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger. Klik her
Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.
Spisebillet
Caféen tilbyder aftenens ret efter arrangementet, som kan tilkøbes online her. Bordet er automatisk booket til Jer, når I køber spisebillet.
Pris 160 kr. 10% til årskortholdere. Begrænset antal pladser.