Foredrag: Orlandos Døtre

Foredrag: Orlandos Døtre

Ved Anne Mette Bruun

Anne Mette Bruun har skrevet den prisbelønnede biografi ’Orlandos døtre’ om Virginia Woolf og hendes søster, maleren Vanessa Bell. Biografien fortæller den forunderlige historie om to kvinder, som brød med den victorianske epokes snævre livs- og kvindesyn og realiserede sig selv som kunstnere og mennesker. Den skildrer kampene og deres omkostninger, men også sejrene og det liv, de vandt sig.
’Orlandos døtre’ er et portræt af et unikt søskendeforhold, der var så tæt, at de to søstre selv til tider betegnede det som nærmest incestuøst. Men også sjæleligt så nært, at de følte sig som dele af samme helhed. Trods udbrud af jalousi og besiddertrang var de hinanden en daglig støtte livet igennem, og de blev en inspiration både for hinanden og for de mennesker, der omgav dem.


ANNE METTE BRUUN er cand.mag. i engelsk og filosofi og har i mange år beskæftiget sig med Virginia Woolf og Vanessa Bell. I 2008 modtog hun Statens Kunstfonds hæderspris for førsteudgaven af ’Orlandos døtre’.

 

Pris

110 kr. / 30% for årskortholdere

 

Få rabat via medlemsportal
Har du årskort til Nivaagaards Malerisamling? Opret bruger på medlemsportalen eller login på din bruger for at få rabat på dette arrangement. Rabatten fratrækkes ved kassen.
Vejledning til oprettelse af bruger på medlemsportal eller login på eksisterende bruger. Klik her

Ved køb udenom medlemsportalen refunderes årskortrabatten ikke i receptionen på museet.

 

Spisebillet
Caféen tilbyder aftenens ret efter arrangementet. Køb spisebillet her på siden og bordet er automatisk reserveret til jer på dagen. 

Pris: 170 kr. / 10% for årskortholdere.

Køb billetter